Jobopslag: Chefredaktør

Paragraf søger en jurastuderende som studentermedhjælper til varetagelse af chefredaktørposten ved Paragraf med tiltrædelse snarest muligt.

Chefredaktøren er formand for foreningen Paragraf, der skriver studiemagasinet ved Juridisk Instituttet af samme navn. Bladet omdeles i et oplæg på cirka 2.000 stk. pr. udgave, 7 gange årligt (september, oktober, november, december, februar, marts og april). Det er chefredaktørens opgave at sørge for at koordinere og planlægge finansiering, tryk og indhold af hver udgave, samt varetage den almindelige drift af foreningen i samarbejde med foreningens øverste organ forretningsudvalget, der foruden chefredaktøren tæller 5 personer.

De nærmere arbejdsopgaver for Paragraf er:
– Indgåelse af annonceringsaftaler
– Planlægning af semesterets produktionsplan, deadlines og mødedatoer
– Planlægning af den enkelte udgave og afholdelse af redaktions- og korrekturmøder
– Andre mindre ad hoc forenings- og formandsopgaver

Som chefredaktør for Paragraf forventes det, at du:
– Er en naturlig frontfigur, der kan være det gode eksempel og motivere foreningen til fortsat fremgang
– er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt
– kan arbejde selvstændigt men samtidig være med til at bevare et godt overblik over foreningens samlede arbejdsopgaver og deadlines
– er initiativrig og byder ind med din hjælp og input ved forefaldende arbejde
– er en god kollega og bidrager med godt humør i foreningernes sociale miljø

Aflønningen sker efter HK-overenskomsten. Der aflønnes for 20 timers arbejde pr. udgave (september, oktober, november, december, februar, marts og april). Udbetalingen sker månedligt.

Hvis du er interesseret i stillingen, send da din ansøgning til paragrafblad@gmail.com senest d. 23. maj kl. 08.00 2022. Samtaler afholdes sidst i uge 21.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt os da på mailen paragrafblad@gmail.com eller på vores Facebook.


Paragraf er en forening for alle jurastuderende på AU, så hvis du har en skribent gemt i maven eller har flair for layout så hold dig ikke tilbage skriv en mail til os og hør hvornår det næste redaktionsmøde er!

Find vej
  • Bygning 1328,

  • Kontor 224

  • Bartholins Allé 16,
    8000 Aarhus C


© Paragraf Blad